Enkelt-grøn-blad-copy.gif (8771 bytes)Sønderholm Centeret
- det levende håb-
Home ]Op ]Alphakursus ][ Begivenheder ]


 

 

Ny  Lovsangs CD
Ca. 200 unge fra forskellige kirkesamfund var den 20. - 21. november 1998 samlet i Kingos Kirken på Nørrebro.
Anledningen var at indspille en ny, dansk lovsangs-CD med sange skrevet af Thomas Callesen og Jesper Thomsen.
CD´en er nu på gaden og indeholder 13 pragtfulde lovsange med tekster primært hentet fra Salmernes bog, men også tekster fra Johannes Evangeliet, Jeremias Bog, Klagesangene og Prædikernes bog bliver brugt.
Det hele startede med nogle lovsangsaftener i Hans Tausens Kirke i 1996 og blev senere flyttet til Kingos Kirke på Nørrebro i 1997. Målet med arrangementerne var og er at samle unge fra forskellige kirker og foreninger i København og omegn til en månedlig lovsangsaften. Den grundlæggende vision er et ønske om i praksis at udtrykke bønnen "at vi alle må være et".
CD´en er en "live" lovsangs-CD som er produceret i samarbejde med Refleks Musik. Alt på CD'en lyder godt og musik og tekster løfter sjælen op og giver humøret et pift.
Arrangørerne bag CD'en har ingen kommercielle bagtanker og man har derfor bl.a. besluttet, at en del af et eventuelt overskud vil blive doneret til Sønderholm Centeret, hvilket vi naturligvis er meget taknemlige for. Enkelt-grøn-blad-copy.gif (8771 bytes)
Sønderholm Centeret vil meget gerne anbefale at du køber CD´en - ikke kun fordi at det er en rigtig god lovsangs-CD, men også fordi du samtidig støtter en god sag.

CD´en kan købes i de fleste kristne bogcentre i Danmark eller ved direkte kontakt til
Refleks Musik på telefon 75 93 35 00 
Forlaget Royal på telefon 98 54 27 11
Tak til lovsangerne på denne CD for et godt initiativ og må Gud velsigne jer.

 

Home ]Op ]Alphakursus ][ Begivenheder ]

Sønderholm Centeret, Sønderholm Hedevej 69, 9240 Nibe,
tlf: 9834 2611, fax: 9834 2626, Giro 210-4628