|
|
|
|
Sønderholm Centeret ved Nibe
Af Leif Munk, Redaktør - Ugebladet "Udfordringen".
Elin Engell-Hansen er i dag sammen med sin mand, leder af Sønderholm Centeret ved Nibe. Centeret er bygget op efter inspiration og model fra Evangeliecentrene i Norge og har som formål
særligt at hjælpe misbrugere.
 Elin Engell-Hansen fortæller, at hendes
tjeneste som leder af centeret på en måde begyndte helt tilbage til, da hun blev en personlig kristen i 1974. -En dag finder jeg mig selv siddende ved
en julegudstjeneste i Missionsforbundet i Aalborg. Jeg sad der til julegudstjeneste og ville bare gerne se Jesus, men synes ikke jeg kunne se Ham, Han var langt væk i
det her glimmer, julemad og julegaver. Men da vi så senere kommer ud fra gudstjenesten opdager jeg, at der sidder en alkoholiker udenfor, med tre kroner i
den ene udrakte hånd og en pose klirrende flasker i den anden. Da sker der noget med mig, på en måde kan man sige, at jeg oplever at se Jesus i ham. Vi fik ham
kørt op til et sted, hvor han kan spise, han får social omsorg, i hvert fald i den øjeblikkelige situation. Vi kendte ham ikke og havde heller ikke fået hans navn,
men vi begyndte at bede for ham. Han kommer tilbage og banker på kirken og spørger efter os. Det fører til, at han kommer på Betesdas Rehabiliteringscenter i Brande og bliver fuldstændig genoprettet og frelst.
Min mand og jeg begyndte at opleve en dyb nød for
mennesker. Vi tog dem ind i vores hjem og levede naturligt sammen med dem uden at tænke over, om det var et kald. Men så i 1992 sker der noget, da kommer der nemlig ni tidligere misbrugere sammen med
Trond Eriksen fra Evangeliecentret i Norge til vores menighed i Aalborg, og da oplever jeg virkelig, at Gud taler til mig og gør noget nyt for mig. Det ender med, at vi kommer på besøg i Norge, min mand og
jeg, og vi bliver bedt om at slå os ned i en måneds tid for at se, hvordan de arbejder. Det siger vi ja tak til, og mens vi er der oppe, spørger de, om vi ikke vil
blive og overtage to pavillioner, som står tomme på et kæmpe center deroppe. Det siger vi ja til og bliver der i 8 måneder.
Da vi så kom hjem, spurgte folk selvfølgelig, om vi skulle starte et center her i
Danmark, men det skulle vi ihvertfald ikke.
Men vi var kun hjemme nogle få dage, så kom vores revisor, og så fortæller han om det her sted; Sønderholm, hvor vi sidder nu, at det var til salg. Allerede samme
eftermiddag fik vi en tid hos ejendomsmægleren. Da vi så det, vidste vi godt, at det var det, vi skulle, og at her var stedet, men der gik alligevel halvandet år, før vi rykkede ind.
-Da vi var i Norge, var jeg en dag helt alene med Gud, og da oplevede jeg, at Han talte helt klart til mig om det at gå ind i sådan et centerarbejde, Han sagde til mig, at
Han virkelig ville være med os, og at Han ville bane vejen, og at vi ikke skulle være bange, Han ville gå foran. Så jeg var jo klar over, at der lå noget i det.
Men det tager alligevel halvandet år, før I kommer i gang?
-Ja, for da vi skal til at prøve tingene af i forhold til, hvordan det er i Danmark, oplevede vi at det var tungt. I Norge stod vi midt i vækkelsen, og herhjemme
fungerede det meste overhovedet ikke. Vi syntes, at det var ensomt og så fjernt fra det, vi havde stået i. Der var mange spørgsmålstegn, selvom Gud havde lovet at være med os.  Der var virkelig mange bønnekampe, men Gud talte, og Han handlede. Vi oplevede hele tiden,
at det var Ham, selvom vi ikke kunne se, hvor vejen gik, og hvem der ville støtte os. Alligevel stod huset ledigt i halvandet år, og vi vidste, at vi ville give vores liv for misbrugerne i Danmark.
Den konklusion var jeg kommet til, og Gud havde virkelig givet mig nød for de danske misbrugere. En skønne dag var vi så vidt, at vi kunne se, at hvis vi skulle starte det
her, så måtte vi lave en selvejende institution og en fælleskirkelig bestyrelse. Men vi havde stadigvæk ingen penge, og vi kunne ikke se, hvordan det skulle blive til
virkelighed, så vi lod det hele dø og havde det på en måde godt med det. Vi fik tid til hvile ud i vort sind og tanker, det havde vi brug for på det tidspunkt. Under et
besøg i Norge hos nogle venner møder vi den evangelist, der talte, da Lise og Ludvig Karlson blev frelst. Han spørger om, hvordan det går. Vi fortæller ham, at
vi har lyst til at arbejde, men at vi har ingen penge har. Jamen, det var da ikke noget problem, var hans reaktion, vi kunne bare tage hjem og begynde at lægge
noget tilrette, så skulle han sammen med nogle andre komme ned og hjælpe med en kampagne. Det gjorde vi så, og et af de første møder, vi holdt, var i Randers
Frikirke hvor vi fortalte om situationen og samlede penge ind. Efter det dannede vi bestyrelsen, og vi skrev under på slutsedlen for stedet her, skønt vi stadig ikke
havde de 100.000 vi skulle bruge for at købe det. Der blev så tilrettelagt en ny kampagne i september, og vi planlagde at overtage stedet fra 1. oktober. En
beboer, som ville ind på centeret, havde søgt en bevilling i Aalborg Kommune til det her center, som i realiteten ikke fandtes, men som vi kaldte Sønderholm
Centeret, og han havde fået et års bevilling. Men på kampagnen i september samler vi de 100.000 ind. Vi havde jo som nævnt allerede en beboer klar, og den næste
havde søgt ind, og vi havde lovet ham, han måtte komme ind den 17. oktober 1995.
Der er nu gået tre år, hvor mange beboere har I haft?
-Jeg har ikke lavet en statistik endnu, men det er ihvertfald en 50 stykker.
-Nu har vi 12 beboere. Alle der har været her, har ønsket at blive kristne, og vi har
bedt med dem. Nogle er faldet tilbage og nogle klarer sig. Nogle af dem er blevet medarbejdere.
Det er dig og din mand, der er ansvarlige, hvor mange medarbejdere har I?
-Vi har nogle frivillige, og så har vi en ansat, og en der er på vej ind i en ansættelse. Og vi er i gang med at starte et nyt center. Det er faktisk allerede startet i den
åndelige verden. Vi har fået det helt konkret profetisk, at vi skulle udvide. Jeg tror vi allerede vil være klar med et nyt center i år. Gud velsigne din vandring på frelsens enkle vej.
Afskrift fra "Udfordringen"
nr. 17, 29. april 1999.
|
|
Sønderholm Centeret, Sønderholm Hedevej 69, 9240 Nibe,
tlf: 9834 2611, fax: 9834 2626, Giro 210-4628
|
|
